Der findes ingen lette kampe
← Alle nyheder

Der findes ingen lette kampe

I morgen møder AB Gladsaxe Skive IK kl. 15.00 på Gladsaxe Stadion i den sidste kamp i første del af grundspillet. Derefter spiller alle hold endnu en gang, indtil den 10. marts 2024. Efter lørdagens kamp venter der yderl...

I morgen møder AB Gladsaxe Skive IK kl. 15.00 på Gladsaxe Stadion i den sidste kamp i første del af grundspillet. Herefter spiller alle hold endnu en gang, indtil den 10. marts 2024. Efter lørdagens kamp venter der yderligere 5 kampe, inden holdet går på vinterpause. I september sagde Skive IK farvel til cheftræner Alexander Fischer og har netop ansat Anders Jensen som ny cheftræner. Anders Jensen har blandt andet tidligere været træner i Kolding og Middelfart. AB må derfor forvente at møde et topmotiveret Skive IK-hold, der vil vise den nye træner, at han skal holde øje med dem fremover, selvom Anders Jensen først overtager roret efter kampen mod AB.

Efter sidste lørdags 0-2-hjemmenederlag til Nykøbing FC indtager Skive IK 10. pladsen i 2. division med 6 point. Med det flotte 1-1-uafgjorte resultat på den svære udebane i Riisvangen mod Aarhus Fremad sidste lørdag forbliver AB i top 6 på 6. pladsen med 13 point.

Køb billetter til kampen lige her.

Efter en lang skadespause er det glædeligt, at Søren Ilsøe igen er med i den samlede trup.

Efter dagens træning siger Rasmus Brodersen: »Vi glæder os til at spille på hjemmebane, for vi er gode på hjemmebane. Vi skal fortsætte med at spille så godt, at de andre hold frygter at komme på besøg hos os. Vi går efter 3 point. I kampen mod Aarhus Fremad viste vi, at vi fungerer godt sammen som hold, og at vi sagtens kan spille med i toppen. Når vi udnytter vores kvaliteter, har alle hold problemer med os, så det skal vi fortsætte med.”

Cheftræner David Roufpanah siger efter dagens sidste træning: »Vi skal møde Skive, som har haft det svært med deres resultater. Men de er også et svært hold at spille imod. De arbejder hårdt sammen. De spiller et kompakt forsvar og er hurtige i omstillingerne. Så vi skal være meget opmærksomme og gå ind i kampen med høj energi, og hvis vi ikke gør det, bliver det svært. Vi skal spille, som vi vil, med højt tempo, hvilket vi skal holde i 95 minutter og forblive fokuserede. I sidste uge mod Aarhus Fremad havde vi en mærkelig afslutning, hvor vi begik nogle fejl. Men i 70 minutter spillede vi helt på højde med et rigtig godt tophold, hvor vi kunne matche Aarhus Fremad. Vi skal også vise, at vi kan spille på samme niveau mod et lavere rangeret hold på hjemmebane, ellers betyder det ikke noget. Der er ingen lette kampe, og Skive kæmper for livet.”

Trænerstaben vælger startopstillingen blandt følgende spillere:

1 Indy Groothuizen 3 Erik Lindell 4 Adrien Koudelka 5 Rasmus Brodersen 6 Daniel A. Pedersen 8 Darren Sidoel 10 Layton Ndukwu 15 Søren Ilsøe 16 Albert Gaub-Jacobsen 19 Christian Wagner 20 Abel Walatee 22 Tim Freriks 24 Mark Garly Pedersen 28 Emiliano Gomez 29 Ibrahim Doumbia

30 Julius Lind, 35 Pachanga Kristensen, 40 Hard Askham

Del dette: