AB vender tilbage til Betinia Liga med en styrket identitet, rekordstore trøjesponsorater og en fanoplevelse i centrum
← Alle nyheder

AB vender tilbage til Betinia Liga med en styrket identitet, rekordstore trøjesponsorater og en fanoplevelse i centrum

I forbindelse med klubbens tilbagevenden til Danmarks næstbedste fodboldrække, Betinia Liga, annoncerer Akademisk Boldklub A/S (AB) en række omfattende initiativer, der skal løfte fanoplevelsen, styrke klubbens kommercie...

Udvalgte nyheder

Med afsæt i en historie, der går tilbage til 1889, bygger klubben videre på den sportslige succes fra sæsonen 2025/26 gennem strategiske investeringer på tværs af hele organisationen – fra visuel identitet og stadionoplevelser til digital udvikling og global fanengagement.

En moderne identitet med respekt for historien: AB1889 Wordmark

I takt med at AB styrker sin synlighed både i Danmark og internationalt, introducerer klubben et nyt visuelt element, der supplerer det historiske klublogo.

AB1889 Wordmark: Det specialdesignede typografiske logo er udviklet eksklusivt til AB og giver lige stor vægt til bogstaverne AB og klubbens stiftelsesår 1889. AB1889 wordmark skal repræsentere den bredere og udviklende AB-identitet på tværs af klubbens kommercielle aktiviteter og fællesskabsinitiativer.

Historien bevares: Det traditionelle AB-logo vil fortsat være klubbens officielle symbol på kamptrøjer og alle sportslige platforme og sikrer dermed en tydelig forbindelse til klubbens historie og rødder.

Rekordstore trøjesponsorater og "We Are AB"-kampagnen

I forbindelse med klubbens tilbagevenden til Betinia Liga præsenterede AB sine officielle hjemme- og udebanetrøjer til sæsonen 2026/27. Trøjerne er specialdesignet til denne sæson og kombinerer moderne designelementer som tonale ombré-mønstre, specialudviklede grafiske detaljer samt opdaterede strikkede kraver og ærmekanter.

De nye spillertrøjer lanceres samtidig med klubbens hidtil stærkeste sponsorår, hvor sponsorindtægterne fra spillertrøjerne sætter ny klubrekord og afspejler stor kommerciel opbakning til AB's vision.

Hovedpartner på trøjen: Den globale teknologivirksomhed Myriad360 bliver klubbens nye Official Technology Partner og hovedpartner på brystet.

Øvrige partnere: De eksisterende partnere Datum og Select fortsætter deres placeringer på forsiden af trøjen, Unisport er fortsat placeret på ryggen, og den københavnske advokatvirksomhed LIND Law udvider samarbejdet og bliver ny ærmesponsor.

For at lancere de nye spillertrøjer introducerede AB kampagnen "We Are AB", hvor førsteholdsspillere optræder side om side med medlemmer af AB-fællesskabet. Kampagnen understreger, at klubbens styrke udspringer af de mennesker, der hver dag er med til at definere AB.

"Vores partnere tror på AB på grund af vores historie og de ambitiøse mål, vi har sat os," siger klubbens President, Henrik Bom. "Deres udvidede engagement afspejler de fremskridt, vi har opnået sammen. Oprykningen til Betinia Liga er en vigtig milepæl, men den er kun begyndelsen på det, vi bygger i AB."

De nye spillertrøjer kan købes online allerede idag på shop.ab.dk og vil være til salg på Gladsaxe Stadion ved klubbens første hjemmekamp mod FC Fredericia den 31. juli 2026.

En forbedret fanoplevelse – på stadion og i hele verden

AB investerer markant i både de fysiske og digitale kontaktflader for at skabe en moderne og sammenhængende oplevelse for klubbens fans – uanset hvor de vælger at følge AB.

På Gladsaxe Stadion

  • Opgraderet hospitality: På kampdage kan fans se frem til et udvidet mad- og drikkeudbud med fokus på friske, lokalt producerede og økologiske råvarer.
  • Nye sociale samlingssteder: Fans kan glæde sig til en dedikeret craft beer-pub, en kaffe- og vinbar, nyrenoverede loungeområder
  • Forbedrede medie- og broadcastfaciliteter: Gladsaxe Stadion er blevet opgraderet med flere LED-skærme samt forbedret WiFi-dækning.
  • Samlet betalings- og handelsoplevelse: AB's webshop, Fans store, boder, lounges, mobile salgssteder og VIP-områder drives nu alle via Shopify. Kontaktløse betalinger bliver standard, mens MyAB Rewards giver både fans og partnere adgang til loyalitetsfordele – uanset hvor de befinder sig.

Digitalt og globalt fællesskab

En samlet digital platform: Klubben lancerer en helt ny hjemmeside samt den mobiloptimerede AB App (udviklet i samarbejde med Sports Innovation) sammen med et opgraderet billetsystem integreret med Eventbilletten. Den nye digitale platform giver blandt andet adgang til Mobile Wallet-integration, digitale sæsonkort, mulighed for at dele billetter, eksklusivt medlemsindhold, særlige medlemsrabatter.

En voksende international fanbase: For fans uden for Danmark udvider AB sit internationale engagement gennem officielle watch parties, livestreaming af kampe og målrettet indhold på sociale medier.

AB ser nu frem mod starten på Betinia Liga-sæsonen, når klubben fredag den 24. juli kl. 18.00 gæster Vejle Boldklub på Vejle Stadion i sæsonpremieren.


Del dette: