
Tilbage på træningsbanen
Efter det hårde 2-3-nederlag mod Nykøbing FC vendte holdet i går tilbage til træningsbanen i Skovdiget for at forberede sig til den yderst vigtige kamp mod Fremad Amager på mandag. Holdet mødte op til træningen med et fo...
Næste indlæg
Efter det hårde 2-3-nederlag mod Nykøbing FC vendte holdet i går tilbage til træningsanlægget i Skovdiget for at forberede sig til den yderst vigtige kamp mod Fremad Amager på mandag.
Holdet mødte op til træningen med et fokuseret udtryk og arbejdede hårdt på at justere og rette op på nogle af de fejl, der blev begået under kampen.
Cheftræner Roufpanah udtalte følgende efter gårsdagens træning: »Fredag var hård for os alle. Derfor har vi selvfølgelig arbejdet på at se, hvad vi kan gøre anderledes, og hvad vi gjorde godt. Vi var nødt til at lægge den kamp bag os, så vi mentalt kan fokusere på den næste kamp. Jeg er virkelig imponeret over drengene og den måde, vi går fremad sammen på, selv når vi står over for udfordringer.”
Med kun få dage tilbage til den næste kamp er der ingen tid at spilde for holdet, der vil forsøge at hente en sejr mod Amagerkanerne.
Kampen mod Fremad Amager spilles på Sundby Idrætspark mandag den 1. april kl. 19.














