AB forlænger kontrakten med topscoreren
← Alle nyheder

AB forlænger kontrakten med topscoreren

AB forlænger kontrakten med topscoreren Med 12 mål i efterårssæsonen er Frederik Ellegaard Christensen AB’s topscorer indtil videre i denne sæson og nummer to på topscorerlisten i 2. division. Nu får han mulighed for at ...

AB forlænger kontrakten med topscoreren

Med 12 mål i efterårssæsonen er Frederik Ellegaard Christensen AB’s topscorer indtil videre i denne sæson og nummer to på topscorerlisten i 2. division. Nu får han mulighed for at fortsætte med at spille i grøn og hvid. AB har forlænget kontrakten med den offensive spiller frem til sommeren 2024. Frederik Ellegaard, der netop er fyldt 23 år, er glad for forlængelsen. »Det er skønt at få lidt ro og fred. Det har været en hektisk måned, men nu er tingene faldet til ro, og jeg kan fokusere på at spille fodbold. Jeg har været nødt til at overveje en masse ting og træffe en beslutning om, hvad jeg skal gøre med min karriere. Det blev AB,” siger Frederik Ellegaard. Cheftræner Patrick Birch Braune er glad for, at Ellegaard har forlænget sin kontrakt. »Det er virkelig fantastisk. Han har klaret sig rigtig godt de seneste sæsoner, og siden i sommer har han udfyldt noget af det tomrum, som nogle efterlod, da de forlod klubben. Stor ros for det. Der er tillid mellem klubben og spilleren, og vi ser frem til at udnytte hans evner i den kommende tid,” siger cheftræner Patrick Birch Braune. Frederik Ellegaard kender AB rigtig godt. Han fik sin seniordebut i AB og er her stadig. Ellegaard mangler seks kampe for at nå 100 kampe for klubben. I sine 94 AB-kampe i 2. division og pokalturneringen har Frederik Ellegaard scoret 28 mål. Han siger, at han har brugt meget tid på at tænke over tingene, men han er overbevist om, at han har truffet den rigtige beslutning ved at forlænge sin kontrakt. »Der er flere ting, der har spillet en rolle. Det vigtigste er de seks måneder, vi netop har været igennem. Jeg har spillet i AB så længe, at jeg simpelthen er nødt til at give det en chance for at se, hvor langt vi kan nå. Det er et godt projekt, vi arbejder på, og de nye ejere investerer i faciliteterne og rammerne omkring holdet,” siger Frederik Ellegaard, der glæder sig til at vise sig frem foran fansene igen. »Jeg håber, de bliver glade. Jeg er selv glad. Ikke mindst for den opbakning, de giver holdet og mig som spiller. Jeg glæder mig til at spille for klubben og for dem,« siger han.

Foto: AB Forever

Del dette: