Træningskamp mod FA 2000 på Skovdiget
← Alle nyheder

Træningskamp mod FA 2000 på Skovdiget

AB Gladsaxe spiller tirsdag den 22. juli 2025 den tredje træningskamp forud for turneringsstarten. Modstander er FA 2000 og kampen bliver spillet på Skovdiget kl. 18.00. FA 2000 spiller i CampoBet 3. division og sluttede...

AB Gladsaxe spiller tirsdag den 22. juli 2025 den tredje træningskamp forud for turneringsstarten. Modstander er FA 2000 og kampen bliver spillet på Skovdiget kl. 18.00.

FA 2000 spiller i CampoBet 3. division og sluttede nummer syv i sidste sæson. De to hold skulle have spillet en træningskamp i februar 2025, men kampen blev aflyst på grund af hård kulde og front. Det sker næppe tirsdag med mindre, regnen tager til!



I forhold til den seneste kamp mod Hørsholm-Usserød - som AB godt nok vandt – må vi forvente et højere niveau og intensitet, som holdet tidligere har vist. Det bliver også spændende at se, hvordan trænerteamet til denne kamp har blandet kortene, og om der tegner sig et billede af startopstillingen i den første turneringskamp i sæson 2025-2026.



Emil Mygind, som netop er lejet ud fra AB til FA 2000, er formentlig i truppen sammen med den tidligere AB-spiller Simon Holden, der for kort tid siden har skrevet kontrakt med FA 2000. Flere tidligere AB-spillere er at finde i FA 2000 og også cheftræneren Semere Haile, der tidligere har slået sine folder som træner i AB.



Cheftræner Joey Gudjonsson og hele teamet arbejder hver dag for fremtiden:

”Det er en god kamp for os, så kan vi også styrke fysikken og så vifortsat kan arbejde med vores game plan og finde forbedringer. Vi arbejder også med at få de nye spillere ind i vores game plan. Vi viser dem, hvad vi står for og hvad vi gerne vil.

Vi vil også bruge kampen til at styrke relationerne mellem spillerne, så forståelsen mellem spillerne bliver god.

Høj intensitet skal vi have hele tiden, for det styrker også fysikken. Selvom vi her i opstarten spiller mod modstandere fra 3. division, er det vigtigt, at vi fastholder fokus og har den rette indstilling. Vi skal gå efter at vinde hver gang.



Vi arbejder hver dag for fremtiden og ikke bare for den næste kamp – så jeg ville være helt tryg, hvis det var i morgen, vi skulle spille den første kamp i turneringen.

Det er en kontinuerlig proces, hvor vi aldrig bliver perfekte. Vi ser meget, meget længere frem end til den første kamp. Vi vil ikke kun være et hold, der vinder rækken, men vi vil også være et hold der, når det er rykket op, kan konkurrence i en højere række.

Så vi fortsætter med at arbejde på at blive perfekte, men fuldstændig perfektion findes ikke - men vi kan arbejde mod at blive bedre dag for dag”, slutter Joey Gudjonsson.



Følgende spillere er i truppen til kampen:

1 Marcus Bobjerg (målmand)

2 Jeppe Gertsen

4 Adrien Koudelka

5 Marc Dal Hende

7 Noah Engell

11 Casper Grening

14 Ægir Jarl Jónasson

15 Søren Ilsøe

17 Steven Bala

20 Marcus Immersen

21 Frederik Jørgensen

22 Agúst Hlynsson

26 Alfred Horup

28 Osama Murshed

34 Mikkel Brund

37 Frederik Lindgaard

39 Noah Poulsen

41 Tobias Hageltorn

43 Noah Ibsen

45 Noah Maale

54 Adam Ingi Benediktsson (målmand)

88 O’Vonte Mullings

99 Nicholas Christoffersen (målmand)

Jonathan Bragason

Del dette: