
Drømmen kan blive til virkelighed!
I morgen, onsdag den 13. maj 2026, kan drømmen om oprykning til 1. division, Betinia Liga, gå i opfyldelse. Drømmen går i opfyldelse, hvis AB Gladsaxe slår FC Roskilde på Gladsaxe Stadion. Dommer Niclas Gomes fløjter den...
I morgen, onsdag den 13. maj 2026, kan drømmen om oprykning til 1. division, Betinia Liga, gå i opfyldelse. Drømmen bliver til virkelighed, hvis AB Gladsaxe slår FC Roskilde på Gladsaxe Stadion.
Dommer Niclas Gomes fløjter den spændende kamp i gang kl. 18.00, med linjedommere Shpend Shala og Gustav Qwist Olsen.
AB spiller som regel meget tætte kampe mod FC Roskilde og har ofte haft svært ved det. Den seneste kamp mod Roskilde blev spillet den 1. maj, og AB vandt 3-2 på Roskilde Idrætspark efter at have været bagud to gange.
Sejrsmålet blev scoret af Casper Grening, der løb fra sin egen halvdel med tre FC Roskilde-forsvarere i hælene. Forud for det havde Noah Engell udlignet til 1-1, og Milan Silva Rasmussen udlignede til 2-2 med et kraftfuldt langskud.
Det var en tæt og underholdende kamp, der svingede frem og tilbage. FC Roskilde var gode og farlige på kontraangreb, og det skabte ofte problemer for AB.
Der er fem kampe tilbage i oprykningsrunden i CampoBet Liga, og AB ligger solidt på 1. pladsen med 62 point. På 2. pladsen ligger Vendsyssel med 54 point, og på 3. pladsen ligger Næstved med 48 point. FC Roskilde ligger på 5. pladsen med 40 point. Holdet vandt sin seneste kamp 2-1 over HIK i Gentofte.
Fredag vendte AB hjem fra den lange tur fra Thisted med tre gode point i bagagen efter en 2-1-sejr på Sparekassen Thy Arena.
Hvis AB taber kampen eller spiller uafgjort, er der stadig flere måder at sikre oprykning på. Det kan afgøres i morgendagens runde, men det vil kræve, at andre hold taber, da der er fuldt program i 2. divisionens oprykningsrunde. Hvis det ikke sker, er der stadig 4 kampe tilbage at spille i denne sæson.
KOM SÅ, DRENGE – vind kampen mod Roskilde – så drømmen bliver til virkelighed!
Trænerstaben har følgende spillere til rådighed til kampen:
1. Marcus Bobjerg (målmand)
2. Jeppe Gertsen
4. Adrien Koudelka
5. Marc Dal Hende
7. Noah Engell
9. Emil Mygind Jensen
10: Marco Ramkilde
11. Casper Grening
15. Søren Ilsøe
18. Milan Silva Rasmussen
19. Jonathan Mathys
21. Travian Sousa
22. Marco Vesterholm
28. Tobias Lykkebak
30. Alfred Horup
34. Mikkel Brund
37. Frederik Lindgaard
41. Tobias Hageltorn
43. Noah Ibsen
54. Adam Ingi Benediktsson
88. O’Vonte Mullings
Målmand Adam Ingi Benediktsson siger, at der er en plan: »I morgen er der endnu en vigtig kamp, men vi har forberedt os, som vi plejer. Vi ser ikke på det som en kamp, der adskiller sig fra alle de andre kampe, vi har spillet. Vi går ud på banen, gør vores arbejde og henter de 3 point – så simpelt er det.
Drømmen om oprykning kan gå i opfyldelse i morgen, men det må vi ikke tænke på. Vi skal holde fokus og behandle det som en almindelig kamp.
Roskilde er et stærkt hold, og de spiller ret fysisk. De giver os ikke plads, så vi skal gå ind i kampen med samme mentalitet som sidste gang,” afslutter Adam Ingi Benediktsson.
Cheftræner Fannar Berg Gunnólfsson er optimistisk: »Der venter os en spændende kamp i morgen. Vi har set frem til den i lang tid, og vi glæder os. Vi ved, at hvis vi vinder i morgen, har vi sikret os oprykning, så hele truppen og staben omkring os er meget spændte.
Vi har nu spillet 27 kampe, og hver eneste kamp har haft det samme mål for os: Der er 3 point på spil i hver kamp, og dem skal vi have fat i. Alligevel har vi stadig høje forventninger til vores spillere, for vi vil vinde kampen i morgen,” afslutter Fannar Berg Gunnólfsson.
Den næste kamp spilles søndag den 17. maj 2026 kl. 13.00 på Nord Energi Arena mod Vendsyssel FF.







