Nu gælder det vigtige point mod Ishøj
← Alle nyheder

Nu gælder det vigtige point mod Ishøj

En ny sæson begynder og det bliver spændende. Træningen efter den korte ferie, startede 11. juli, og er nu godt overstået. Der er spillet fire træningskampe med fire sejre til følge. I morgen lørdag skal der spilles om p...

En ny sæson begynder og det bliver spændende. Træningen efter den korte ferie, startede 11. juli, og

er nu godt overstået. Der er spillet fire træningskampe med fire sejre til følge.

I morgen lørdag skal der spilles om point igen, når AB Gladsaxe spiller den første kamp i

CampoBet 2. Division i sæson 2025/2026. Det bliver Ishøj IF, der tager imod AB i den første kamp

og kampens dommer Niclas Gomes fløjter opgøret i gang kl. 13.00 i Ishøj Idræts og Fritidscenter,

Vejledalen 17. På linjerne løber Sidsel Fabricius Dall og Søren Lehmann.

I sidste sæson mødte AB og Ishøj IF hinanden to gange i Grundspillet. Det blev 1-1 i den første

kamp i oktober 2024 i Ishøj - AB havde ellers bragt sig foran 1-0 på mål af Marco Ramkilde.

På Gladsaxe Stadion i marts måned i år blev det til en sejr på 3-0 til AB. AB’s målscorere ved den

lejlighed var O`Vonte Mullings med et mål og Noah Engell med to mål.

Det bliver en spændende kamp mellem to hold, der sluttede sidste sæson rigtig godt af. Nu gælder

det den første kamp i sæsonen - og den er altid svær.

Søren Ilsøe glæder sig til kampen

”Vi er bare så klar til kampen i morgen. Vi har arbejdet ekstremt hårdt her i pre-season. Vi har fået

trænet alt det, der skulle trænes, og vi har fået integreret de nye spillere. Vi kan ikke være mere klar,

end som vi står nu.

Første kamp er altid lidt mere hektisk end midt i sæsonen - men vi er på plads.

Ishøj sluttede sidste sæson rigtig godt af. Så det er bestemt ikke et hold, man skal undervurdere. Det

er et godt hold, vi kommer til at møde, men jeg synes, vi er et rigtig godt fysisk sted - og kan mose

dem i halvfems minutter rent fysisk og tage de tre point med hjem”, slutter Søren Ilsøe.

Cheftræner Joey Gudjonsson har truppen klar

”Vi er helt klar til kampen mod Ishøj i morgen. Sidste gang vi spillede mod dem, havde de ændret

deres system. Vi har set på dem igen, og der er igen små ændringer, så vi ved, hvordan de vil

forsøge at komme igennem.

Men det vigtigste er den mentale side og vi skal være klar til at fighte. Det er svært at spille mod

Ishøj på udebane, men vi har stærke spillere. Når vi går over den hvide streg i morgen, så handler

det for mig helt klar om intensitet og spillernes mentale tilgang. Vi ved fra sidste år, at da vi fik

oparbejdet en mental stærk tilgang i spillerne, så var vi ikke til at stoppe.

Vi har kvaliteten og vi har talentet til, at vi kan slå alle hold, men vi skal matche deres forsøg og

indsats og arbejde hårdt for det. Det kræver ikke talent at arbejde hårdt, men det er det, skal der til.

Spillerne skal være stærke og modige og komme med en masse energi. Så vi har afgjort en plan, så

vi kan vinde kampen i morgen.

Den første kamp kan altid give lidt nervøsitet, men nervøsitet er bare en følelse, så der er ikke noget

at være bange for. Det handler om at vende nervøsiteten og lade energien komme ind i spillet.

Vi skal ikke tænke på alt muligt andet end at give det bedste, vi har, og arbejde sammen som hold.

Hvis du føler dig godt tilpas på holdet, og du ved at holdkammeraterne har din ryg, så vil

nervøsiteten mindskes, så snart spillet er i gang. Vi vil have, at spillerne viser den bedste side af sig

selv, men indenfor de rammer, vi har sat op.

Det bliver ikke perfekt i morgen - det er meget sjældent at kampe er perfekte, men vi arbejder altid

frem mod det perfekte”, slutter Joey Gudjonsson.

Truppen til kampen mod Ishøj

2. Jeppe Gertsen

4. Adrien Koudelka

5. Marc Dal Hende

11. Casper Grening

14. Ægir Jarl Jonásson

15. Søren Ilsøe

17. Steven Bala

19. Jonathan Mathys

20. Marcus Immersen

23. Tobias Damtoft

24. Osama Murshed

34. Mikkel Brund

37. Frederik Lindgaard

39. Noah Poulsen

41. Tobias Hageltorn

43. Noah Ibsen

54. Adam Ingi Benediktsson (målmand)

88. O’Vonte Mullings

99. Nick Christoffersen (målmand)

Del dette: